Sultne ørkener, tørstige søer
Ørkendannelse Når varmere temperaturer påvirker Jorden, bliver områder væk fra den arktiske region, der engang kunne udnyttes til landbrug eller havde naturlig plantevækst, til ørkener. De hårdeste virkninger kan man se i Vestafrika, især i områderne i Sub-sahara. Der er mindre nedbør. Nogle gange kan der gå år, uden at det regner, og jorden, der allerede er dårlig, bliver endnu mindre velegnet til landbrug. Mange af de lande, der er påvirket af det, har ingen ressourcer til at vende denne udvikling.



Ørkendannelse er nu et mere udbredt problem end i Sub-sahara Afrika alene. Det anslås, at op til 50 % af verdens landarealer lider under denne proces (se på kortet for at se de forskellige områders sårbarhed over for ørkendannelse). Steder som f.eks. Middelhavskysten kan også mærke virkningerne. Lande som Israel og Grækenland på Middelhavets østlige kyst lider af vandmangel. Det er et meget større problem at løse vandmanglen, end ét land kan magte alene.

Da Jordens befolkning stiger, og behovet for vand dermed også stiger, vil vandmanglen jo blive værre, når behovet tærer på udbuddet. Det bliver endnu værre i nogle dele af verden på grund af de problemer, der er med stridigheder om, hvem der har ret til at bruge vandet fra visse floder eller søer. Mange floder markerer faktisk grænsen mellem to lande. Floder kan også løbe gennem et land til et andet. I de situationer opstår der stridigheder om, hvem der har ret til vandet. Hvad, hvis et land oppe af floden, spærrer for vandet for at lave vandreservoirer til egen brug - hvad så med det vand, der ville være strømmet ned af floden til det andet land?

Faldet i Aralsøen

I dag er dens størrelse mindre end en fjerdedel af, hvad den var i 1960'erne. Om 15-20 år kan den måske helt være forsvundet. Selvom problemet med den forsvindende sø startede, da folk begyndte at aflede vandet fra at strømme ud i søen, har globale klimaændringer også forårsaget større fordampning og mindre nedbør, hvilket har gjort problemet værre. Men det er menneskets misbrug af de naturlige ressourcer, der er den overvejende grund til, at vandstanden i søen er faldet.


Top
Tag udfordringen op!
Nu ved du mere om ørkendannelse, så tænk over følgende:
Hvordan ville du prøve at løse en strid mellem to lande over vandforsyningen?
Hvordan kan vandmangel påvirke dit samfund?
Hvordan kan du gøre noget positivt for at reducere dit / dit samfunds vandforbrug?
Quiz
Gå til quizzen...
Footer