 |
Jorden bliver varmere. Den gennemsnitlige, globale temperatur er steget med ca. 0,6°C i løbet af det sidste århundrede – hvilket sikkert er den største stigning i noget århundrede de sidste 1000 år (se
FN's miljøprogram).
Naturlige processer får temperaturen rundt om i verden til at ændre sig lidt fra år til år. Men de fleste videnskabsfolk mener, at den hastige temperaturstigning i de seneste år, især i den industrialiserede del af den nordlige halvkugle, hovedsagligt skyldes
menneskets aktiviteter.
Men hvorfor bliver Jorden så varmere?
Jordens temperatur holdes mere eller mindre konstant af en række naturlige processer. Energi fra solen absorberes af Jorden, og noget af den energi er med til at holde Jorden varm nok til, at vi kan leve på den. Men meget af energien tilbagekastes (eller udlades) fra Jordens overflade og gasserne i atmosfæren og slipper ud i rummet. Det holder temperaturen på Jorden i skak (i ligevægt).
Hvis menneskets aktiviteter betyder, at mindre energi bliver tilbagekastet ud i rummet, vil overfladetemperaturen på Jorden stige, indtil ligevægten nås ved en ny og højere temperatur, og så bliver vi alle sammen en smule varmere.
Men der er et problem. Selv en lille stigning i temperaturen på blot 1 eller 2 grader Celsius kan have enorme følger for Jorden: græsland kan blive til ørken, de normale mønstre for vind, bølger og strømninger kan ændre sig, frosne have kan smelte.
Smeltende is er især et problem. Ikke al den energi, der når Jorden fra solen, bliver absorberet – masser af den bliver kastet tilbage ud i rummet. Hvis store områder af sne og is smelter, vil Jordens tilbagekastning af lys (eller albedo) falde. Mere solindstråling absorberes, og temperaturerne stiger. Dominovirkningen er soleklar: højere temperaturer smelter endnu mere is, og så starter hele cyklussen igen.
Vore dages regeringer er klar over virkningerne af klimaændringer, og mange har sat det øverst på deres politiske dagsorden. Men advarslerne fra videnskabsfolk om, at tiden er ved at løbe ud, bliver mere og mere presserende.
|
 |
Top |
 |
|
 |
 |
Føler du dig inspireret? Hvorfor så ikke deltage i vores konkurrence Kæmp for Klimaet? Følg linket for at tage udfordringen op... Læs mere |
|
 |
 |
|