 |
Fossile brændsler dominerer i øjeblikket verdens energiforsyning og vil sikkert fortsætte med det de næste 25 år. Det Internationale Energi Agentur melder, at olie, naturgas og kul vil opfylde 81% af verdens primære energibehov i år 2030. Det er 1% mere end i 2003 (se grafen).
Men vedvarende energikilder, som f.eks. sol- og vindkraft, vil vokse meget hurtigt for at opfylde det stigende energibehov blandt verdensbefolkningen.
|
|
 Biomasse fra skovene |
|
|
|
Hvis vi kunne bruge energien fra solen mere intelligent, bidrog vi måske ikke så meget til produktionen af drivhusgasser og især CO2. Træer absorberer CO2 fra atmosfæren ved hjælp af fotosyntese og lagrer det i træet. Hvis træet brændes, frigives CO2’en. Så ved at plante og brænde bæredygtige skove kan man producere en CO2-neutral energikilde. Det vil sige, at der fanges lige så meget CO2, som der frigives ved afbrænding. Men udbredt brug af bæredygtige skove som brændsel vil højst sandsynligt være begrænset, da efterspørgslen på energi sikkert vil være langt større end beplantning af sådanne skove vil kunne bære.
|
|
| Vind- og bølgekraft |
|
|
Energi fra solen gør mere end blot at varme Jorden op. Den er drivkraften bag vinde og bølger. Energi fra vinden og bølger er CO2-neutral – den hverken øger eller mindsker CO2-niveauet i atmosfæren.
Så mange mennesker mener, at fremtiden ligger i at udvinde ren energi fra den type kilder. Men desværre har vind- og bølgekraft det problem, at de ikke kan bruges efter behov. Nogle gange er havet blikstille, eller også blæser det ikke, så medmindre man kan lagre energien fra tidligere som i pumpesystem, så kan kilderne kun bruges som støtte for andre energikilder, men de kan bidrage meget, så man ikke udelukkende er afhængig af fossile brændsler.
Opsamling og lagring af CO2
At opsamle og lagre CO2 kan spille en vigtig rolle i reduktionen af emissioner fra kulfyrede kraftværker.
Ideen er at opsamle CO2 fra kulfyrede kraftværker, sammenpresse det, til det er flydende og lagre det permanent dybt nede i jorden. Gode lagersteder er naturlige klippeformationer, der ligger tusindvis af meter under overfladen, og som minder om naturlige olie- og gasdepoter.
Det menes, at opbevaring af CO2 fra 800 kulfyrede kraftværker vil reducere CO2-udledningerne med samme mængde som ved at øge vindenergien 50 gange (Institute of Physics, Storbritannien, 2006).
Vattenfall bygger et pilotanlæg i Tyskland som en del af virksomhedens projekt med opsamling og lagring af CO2. Pilotanlægget giver mulighed for at udforske teknologi, der kun tidligere er testet på et laboratorium
|
 |
|
|
| Brintkraft |
|
|
Man får brint ved at nedbryde vandet og udvinde kulstofatomerne fra brintatomerne i fossile brændsler som f.eks. naturgas.
Selvom vi kan reducere vores emissioner ved at bruge brintkraft, kan det ikke helt fjerne de fossile brændsler.
Brint indeholder utroligt høje niveauer af energi, men det er også meget kompakt. Hvis vi ville køre en bil på brint, skulle vi udskifte en 40-liters tank med en tank på 126.000 liter. Sammenligningen ser noget bedre ud for flydende brint – her skulle tanken kun være på 160 liter.
Brint-brændselsceller omdanner hydrogen og ilt til vand. Den proces kaldes elektrolyse, og den producerer elektricitet og varme. Brint-brændselsceller har den fordel, at de er ekstremt effektive. De kan også produceres i alle størrelser, så man ville kunne have en i f.eks. en mobiltelefon.
|
|
 Top |
|
|
|
 |
Føler du dig inspireret? Hvorfor så ikke deltage i vores konkurrence Kæmp for Klimaet? Følg linket for at tage udfordringen op...
Læs mere |
|
|
|
|
|
 | Er der andre naturlige, alternative kilder, som vi kan bruge til at skabe CO2-fri energi? |
|
| Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge biomasse / vindkraft / bølgekraft? |
|
| Hvad ville være den bedste løsning: at skabe en ny, ren form for energi, eller at opfordre folk til at skære ned på deres energiforbrug? |
|
|
|
|
|