Tænk lokalt, handl globalt
En nylig rapport om verdenssituationen ("The State of the World") fra Worldwatch Institute hævdede, at i løbet af de næste to år vil halvdelen af verdensbefolkningen for første gang nogensinde bo i byerne. På globalt plan medfører det ikke bare sociale og økonomiske problemer, men også kæmpe miljømæssige udfordringer.

Byområderne er ansvarlige for en stor del af verdens forurening og drivhusgas-emissioner. Men koncentrationen af folk og ofte udviklede infrastrukturer kan faktisk tit ændres, således at bæredygtige energiløsninger er lettere.
DOE Solar Decathlon - photos Chris Gunn
Solenergi i Finland
Ekoviikki er det største solenergiprojekt i Finland. Viikki, en forstad til Helsinki, bruger økologiske og bæredygtige retningslinjer i stor målestok. Der bor 2000 mennesker i forstaden, og den er bygget på et areal på 64.000 m2. Solopvarmningssystemer med et areal på 1246m2 producerer 15% af det samlede varmebehov. Næste generation af bygninger i Viikki vil nå et endnu højere niveau.

Ekoviiki-systemet, der fungerer ved relativt lave temperaturer, kombinerer sol- og fjernvarme. Byggeomkostningerne var kun 5% højere end normalt. Når Viikki er færdig i 2010, vil der kunne bo over 10.000 mennesker. Ekoviikki sigter efter at reducere drivhusgas-emissionerne, vandspild, husholdningsaffald samt varme- og elektricitetsforbruget.
""Energy-Plus"-huset"
Videnskabsfolk ved Darmstadt universitet i Tyskland arbejder for øjeblikket på "Energy-Plus"-huset, der kombinerer en solid isolering med solenergi. Idéen er, at solhuset vil generere nok energi til at opvarme hjemmet og til at oplade en bil.

Den ydre skal af huset optager solenergien. Termoisolering reducerer derefter drastisk varmetabet og mængden af energi, der skal bruges til at opvarme (eller nedkøle) huset. Resultatet er et energioverskud, der bør være tilstrækkeligt til at forsyne en bil med strøm.
Borgerdeltagelse
Borgerdeltagelse – især på lokalt niveau – har vist sig at være succesfuldt, når man prøver at ændre leveforholdene i byområderne. I Porto Alegre, der er en af de største byer i Brasilien, fik befolkningen større indflydelse på de budgetmæssige beslutninger. Hvad var så resultatet? En forventet levealder og livskvalitet på højde med Europa og Nordamerika.

Da den almene befolkning spiller en vigtig rolle i implementeringen af bæredygtighed i byområderne, er projekter som det i Brasilien en måde at løse problemerne på. Men det sker stadig sjældent, at borgerne tages med på råd om, hvorvidt nye løsninger er rimelige og praktisk anvendelige. En del af problemet er forskellen mellem hurtigt udviklende, videnskabelige fremskridt og kendskabet til nye teknologier blandt befolkningen. EU’s RAISE-projekt har f.eks. til formål at tackle præcis dette problem ved at opfordre til borgerdeltagelse.
Agro-miljømæssige tiltag
Men nye projekter og planer handler ikke kun om byområderne. F.eks. støtter EU agro-miljømæssige tiltag, der er designet til at beskytte landbrugsmiljøet og biodiversiteten. De er designet til at opfordre landmændene til at overholde de miljømæssige standarder, der gælder for at få tildelt bevillinger.

Landmændene skal engagere sig i at implementere miljøvenlige landbrugsteknikker i en periode på mindst fem år. Til gengæld får de tilskud, der dækker de ekstra omkostninger og det indtægtstab, der følger af at anvende de nye teknikker. Det kan f.eks. være mindre intenst og mere miljøvenligt landbrugt, økologisk landbrug eller naturfredning af landskaber og ting som f.eks. levende hegn, grøfter eller skove.
Top
Quiz
Gå til quizzen... Spil
Footer