 |
| Økologisk landbrug – en løsning? |
 |
I Storbritannien udgør produktionen af landbrugsvarer ca. 8% af alle drivhusgas-udledninger. Det skyldes den store mængde fossile brændsler, der bruges til processer som f.eks. transport, gødning, pesticider og produktionen af dyrlægemidler samt den direkte brug af energi på gårdene til maskineri og opvarmning af drivhuse.
Produktionen af gødning udgør 37% af landbrugets energiforbrug, og det er også årsagen til produktionen af kvælstofilter, der er over 300 gange stærkere end CO2, hvad angår "drivhuseffekten". Ikke-økologisk gødning fremstilles af fossile brændsler og forårsager også en nedsættelse i niveauet af organisk materiale i jorden, hvilket fungerer som CO2-lager.
En måde at afhjælpe den negative virkning af brugen af ikke-økologiske pesticider på er at bruge økologiske landbrugsmetoder, hvilket vil sige, at man gøder afgrøderne med naturlig gødning og kompost. Økologiske fødevarer bliver tit heller ikke transporteret ret langt for at blive solgt - hvilket nedsætter antallet af "CO2-kilometer", der bruges, når vi køber fødevarer fra regioner, der ligger langt fra, hvor vi bor. Hvis man øger mængden af organisk materiale i jorden, fanger det også mere kulstof i jorden, hvilket nedsætter virkningen af andre CO2-producerende processer.
|
 |
Grøn økonomi |
|
 |
De fleste økonomiske systemer er baseret på penge og på, hvordan man tjener dem. Nationale økonomier måles og bedømmes tit ud fra, hvor stor vækst de opnår hvert år, dvs. væksten i mængden af producerede varer og tjenesteydelser. Nationale og internationale økonomiske politikker anskuer vækst som en måde, hvorpå man kan vedligeholde eller øge individets levestandard, sikre sig, at virksomhederne tjener penge, og lade regeringer investere i offentlige tjenester eller nedsætte skatteniveauet. Vækst medfører, at flere og flere af Jordens begrænsede ressourcer bliver opbrugt. Grønne økonomer sår tvivl om, hvor smart det er at følge den type politik.
Der er begrænsede ressourcer, og vi kan ikke fortsætte med at bruge dem i samme tempo som nu, for så slipper de op. Virkningen af at bruge alle ressourcer som f.eks. fossile brændsler eller verdens skove kan mærkes i form af klimaændringer, når drivhusgasserne opbygges i atmosfæren.
Grønne økonomer hævder, at det nuværende system skal ændres, og at vi ikke altid skal sigte efter vækst i vores økonomi, eller i det mindste ikke vækst, der ikke er bæredygtig. I stedet for bør andre faktorer, f.eks. livskvalitet, nedsættelse af CO2-udledning og fokus på nytte på langt sigt frem for hurtig profit, være det, der styrer vores tankegang.
Langsomt vil nogle af disse idéer blive taget op af nationale regeringer, men ikke hurtigt, hævder den grønne lobby. Politikerne lader til at tøve med at træffe den slags beslutninger, der ville repræsentere et større skift mod grøn økonomi, da de frygter reaktionen fra vælgerne, der måske har svært ved at give slip på en vis livsstil. Nu til dags tager folk det for givet, at man kan flyve flere gange om året, eller købe mad, der er importeret fra den anden ende af Jorden, eller at man kører i bil i stedet for med offentlig transport.
|
 |
Top |
 |
|
 |
 |
 |
 | Er landbruget den eneste industri, der har brug for en reformering? Hvilke andre industrier kan have fordel af at blive grønnere? |
 |
 | Hvorfor tøver regeringerne med at foretage positive ændringer i deres politik for at genspejle de miljømæssige bekymringer? |
 |
 | Hvis du styrede regeringen, hvordan ville du så tackle problemerne? |
 |
|
 |
|