Et blik mod fremtiden
Alle beviser tyder på, at klimaet ændrer sig som følge af menneskeskabte aktiviteter, og at det især skyldes den fortsatte produktion af drivhusgasser. Vi ved, hvordan det vil påvirke os, men hvad skal vi gøre, og er det for sent at gøre noget konstruktivt?

Svaret er: Nej, det er det ikke. Vi kan gøre mange ting for at nedsætte virkningen af klimaændringerne. Vi er nødt til at ændre den måde, vi lever vores liv på, og starte i det små, før vi går videre til større måder, hvorpå vi kan nedbringe vores CO2-fodaftryk.

Her er nogle forslag til ændringer, som du selv kan lave i dit liv og dit hjem i dag:
  • Genbrug mere af dit husholdningsaffald.
  • Genbrug plastikposer i stedet for at få nye i butikkerne, hver gang du handler.
  • Gå de korte distancer i stedet for at køre i bil. Hvis det er for langt at gå, så se, om du kan tage et offentligt transportmiddel i stedet.
  • Arranger at køre sammen med andre til skole og arbejde.
  • Skift til elektricitetsselskaber, der bruger vedvarende energi.
  • Sluk lyset derhjemme, når du ikke er i lokalet.
  • Udskift almindelige pærer med energisparepærer. De er måske lidt dyrere i starten, men på langt sigt er de billigere, da de ikke skal udskiftes så tit, og da de bruger mindre strøm.
  • Lad være med at lade tv og andre apparater stå på standby. Sluk dem helt i stedet for.
  • Isoler dit hjem mere effektivt, så du ikke har brug for så meget centralvarme.
  • Lad være med at tænde for varmen. Tag en ekstra trøje på i stedet!
  • Kog kun den mængde vand i kedlen, som du skal bruge.
  • Køb så meget mad som muligt fra lokale kilder. Det hjælper også dit lokalsamfund. Prøv også at købe økologisk fremstillede fødevarer.
  • Plant nogle træer i din have eller i dit nabolag!


  • De fleste af disse forslag vil ikke alene redde miljøet, men de vil også spare dig penge. Prøv at komme med dine egne idéer og fortæl venner og familie om de ændringer, de også kan lave.

    Hvis vi bare lader stå til, sker klimaændringerne hurtigere, og katastroferne, som visse videnskabsfolk forudsiger, vil indtræffe hurtigere. Ved at handle nu er der stadig en chance for, at det værste kan undgås, men det bliver ikke let.

    Den eneste måde, man kan motivere folk til at gøre noget positivt ved problemer som f.eks. CO2-udledning, er ved at få dem til at tænke på, hvordan deres egen landsby, by eller land eller endda verden generelt vil være om 25 år, hvis ikke vi begynder at gøre noget ved problemerne.
    Top
    Nu har du fået nogle idéer til, hvad fremtiden byder på, og måder, hvorpå du kan reducere din egen CO2-udledning, så gør noget!
    Kan du komme i tanke om en måde, hvorpå du kan være med til at forhindre klimaændringerne i dit samfund?
    Hvordan ville du implementere sådan en ændring?
    Download aktivitet
    Download activitet tekst
    Footer